Skolen som "elevernes arbejdsplads"

Under tiden omtales skolen som “elevernes arbejdsplads”. Denne metafor relaterer sig eksempelvis til forventninger og krav om elevernes lydighed, arbejdsomhed og produktivitet m.m. Fair nok, -jeg anvender selv metaforen i mit arbejde med problemfærd, og den kan være ganske anvendelig i praksis.

Men hvad nu, hvis skolen i virkeligheden VAR en arbejdsplads…? Hvor lang tid ville der så gå, før Arbejdstilsynet satte foden ned og sagde “så stopper vi”?

Tænk på de mange elever, der puttes ind i de (ofte) små lokaler. Dette genererer dårligt indeklima, …dvs. lavt iltindhold, forhøjede temperaturer og duften af prut. Den slags giver hovedpine, lav årvågenhed og koncentrationsbesvær.

Eller lydniveauet, der let overstiger en vedvarende styrke på 85db, -hvilket ifølge Arbejdstilsynet giver alvorlig risiko for høreskade. Ikke fordi eleverne laver ballade, -men fordi de samarbejder i grupper - som de jo har fået besked på.

Tænk på elever med særlige behov, der tvinges til at deltage i tests eller andre aktiviteter, som disse elever oplever som angstprovokerende.

Tænk på elever, der udsættes for psykiske krænkelser eller fysisk vold. Hos voksne politianmeldes den slags, -men pyt…det er jo bare børn.

Man kunne blive ved.

Heldigvis er der rigtigt mange skoler, der i ovennævnte optik er en god og sund arbejdsplads. Men der er bestemt også undtagelser. -Og det er da interessant, -om ikke andet som et lille tankeeksperiment, at vi gerne udsætter børn for noget, der ALDRIG var gået i voksenverdenen.

Tænk lidt over det.