Facebook-kommentar til "Robuste børn"

Kommentar til blog om "Robuste børn" og "curlingforældre".

Der har været mange kommentarer til min blog omkring ovenstående; -tak for det og tak for den gode tone. Jeg kan se, at der er et par misforståelser mht. mit ærinde, så derfor denne fælles kommentar.

Min blog er ikke en anmeldelse af Per Schultz Jørgensens bog, da jeg jo ikke har læst den. Dette skriver jeg også i min tekst. Jeg forholder mig ikke til PSJ´s begreb "robuste børn" eller hans argumentation for samme. Jeg er ligeledes tydelig omkring, at PSJ (muligvis) ikke selv anvender begrebet "curling". Derfor behøver jeg ikke, som nogen anbefaler, at læse bogen, før jeg skiver en blog som det her nævnte emne. Mit ærinde er ikke PSJ´s bog eller PSJ som fagmand, men mediernes/den populære anvendelse af begrebet "curling".

Min blog retter sig mod PSJ´s udtalelse til DR.dk, hvor han siger "forældre" (altså alle forældre) i stedet for "nogle forældre" eller "der er en tendens til, at forældre i højere grad end tidligere...osv". Dette er en upræcis og efter min mening ganske forkert generalisering. Som jeg skriver, er der sikkert tale om et fejl-citat. Men når det står i et toneangivende medie, bør dette problematiseres. -Ellers gælder kategoriseringen jo i teorien både mig og dig, -og jeg er bestemt ikke "curling". Den slags har jeg tjek på.

Det mest væsentlige i min blog er det populistiske begreb "curlingforældre" samt den måde, dette begreb anvendes på. I det hele taget er jeg stærkt kritisk over for både faglig og (i endnu højere grad) populistisk kategorisering, -herunder eksempelvis "inklusionsbørn" eller "særligt sensitive". Lige så snart vi putter folk ned i en forståelsesmæssig kasse, begrænser det vores muligheder for konstruktiv interaktion, da vi i så fald i højere grad forholder os til kategorien end til den iagttagede adfærd. Her i ligger mit væsentligste ærinde.

Jeg ved godt, at nogle forældres adfærd er "overbeskyttende", "egoistisk" og "asocial" m.m.. Ingen tvivl. Men jeg tænker bare ikke, at den bedste måde at forandre denne adfærd, er ved A) at putte alle forældre i en samlet "fejl-kasse", eller B) at underkende forældres positive, bagvedliggende intentioner. Derved skabes der uhensigtsmæssig modstand, hvilket hverken tjener børn eller voksne. Og for at være helt tydelig: Jeg har ikke sagt at PSJ gør ovenstående, men jeg har sagt, at dette sker i medierne.