Foredrag / temadag
Vi tilbyder forsknings- og teorifunderede foredrag/workshops/temadage med blikket rettet mod praktiske handlemuligheder.
Rasmus Alenkær er en erfaren oplægsholder og har de seneste 20 år holdt mere end 1000 foredrag i ind- og udland.
Pædagogisk værtskab
Et aktuelt, livgivende og skarpt foredrag om pædagogisk værtskab i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne.
Med afsæt i international forskning og egen empiri fortæller Rasmus Alenkær om pædagogisk værtskab som afsæt for meningfulde møder mellem børn og voksne i skolen.
Målet er, at skolens brugere, dvs. børn, unge og deres forældre, skal føle sig velkomne i skolen.
Dette involverer fokus på tre typer værtskab:
Det personlige værtskab retter sig mod den enkelte lærere eller pædagogs møde med børn og/eller unge i skolen.
Det strukturelle værtskab retter sig mod skolens overordnede rammesætning.
Elevernes medværtskab retter sig mod børnenes indbyrdes værtskab og medansvar for skolens fællesskab.
I foredraget / workshoppen kan man vælge at sætte det pædagogiske værtskab i den optik, der er mest relevant for den pågældende målgruppe. Eksempler:
Værtskab og digitale enheder i undervisningen.
Værtskab og inklusion af børn med særlige udfordringer
Værtskab og undervisningsforstyrrende uro
Værtskab og organisering, mellemformer og samarbejde
Værtskab og skolens fællesskabsværdier
Værtskab og praktisk klasseledelse
Værtskab og skolens ressourceteam / AKT
Foredraget kan målrettes lærere/pædagoger, ressourcepersoner, ledere, konsulenter, psykologer, skolebestyrelser, politikere og beslutningstagere i grundskolen eller på ungdomsuddannelser.
1 - 6 timer
Kan kombineres med supervision, udviklingsforløb eller ydereligere foredrag/workshops.
Priser kan indhentes ved at kontakte sekretariatet.
Udviklingsforløb / rådgivning
Vi tilbyder en vifte af udviklings- og rådgivningsforløb, der alle tilrettelægges efter ønske.
Målgrupper: Grundskoler, PPR, kommunale afdelinger, specialskoler og ungdomsskoler.
Vores forløb er alle kendetegnet ved praksisnærhed. Dvs. at vi gerne kombinerer foredrag/workshop/temadag med team-supervision og iagttagelse/rådgivning/co-teaching i praksis. Rasmus Alenkær er således både med på gulvet i klasserne, ligesom han er mødeleder/supervisor og oplægsholder.
Nedenstående er blot forslag, der kan tilpasses:
Kick-off: Foredrag / temadag for alle skolens medarbejdere. 3-6 timer
Problembaserede projekter: Et antal af skolens klasseteam har efterfølgende Rasmus Alenkær som supervisor i 4 (eller flere) dage, hvor der arbejdes med selvvalgt, pædagogisk problemstilling; eksempelvis “hvordan skaber vi ro i undervisningen?”, “hvordan samarbejder vi om klasseledelse og deltagelse?” eller “hvad gør vi med særligt udfordrende elever?”
Man kan vælge, at koncentrere indsatsen om en afdeling (indskoling, mellemtrin eller udskoling), eller man kan fordele de respektive klasseprojekter ud over hele skolen. 4 dage x antal projektklasser.
Forløbet kan indeholde teamsupervision/procesledelse, elevgruppe-interview, iagttagelse, supervison i undervisningen, forældremøde, forældresamtaler, individuel rådgivning og ledelsesrådgivning.
Afslutning og tilbagemelding for alle skolens medarbejdere: Med afsæt i erfaringerne fra de respektive klasseprojekter, opstiller Rasmus Alenkær en række positive og konstruktive anbefalinger til skolens pædagogiske praksis. 2-3 timer.
Omfang og antal deltagere kan justeres efter behov.
Samarbejdet kan foregå i etaper og forløb over flere år.
Supervision
Pædagogiske udviklingsforløb kan kombineres med parallelle rådgivnings- eller supervisionsforløb, eksempelvis for skolens ledelse og/eller ressourceteam.
Supervisionsforløb kan naturligvis også arrangeres som selvstændigt forløb. Målgrupper:
PPR-psykologer og konsulenter
Skolens ressourcepersoner -eksterne og interne
Skolens medarbejdere
Skolens ledelse
Forvaltning og bestyrelser
Undervisningskaos - akut
Hvis den undervisningsforstyrrende uro har fået tag i klassens dagligdag, er det nødvendigt med en særligt målrettet indsats.
Kaos skal forandres til harmoni.
Rasmus Alenkær er ekspert i sådanne forløb, der typisk involverer indsatser på flere niveauer:
Klasseniveau - klasseledelse, didaktik og relationsarbejde.
Ledelsesniveau - medarbejdere, organisering og krisehåndtering.
Forældreniveau - fokus på både forældre til børn med særligt undervisningsforstyrrende deltagelsesadfærd, men også klassens øvrige forældre.
Samarbejdsniveau - team, medarbejder/ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
Som udgangspunkt er Rasmus Alenkær gennemgående figur i hele forløbet. Dvs. han er med som:
Indsatsleder - dvs. den der går forrest i praksis.
Supervisor og co-teacher I klassen.
Supervisor for team, ledelse og ressourcepersoner.
Oplægsholder og procesleder ved forældremøde
Rådgiver for udvalgte forældre.
Sparringspartner for bestyrelse og forvaltning.
Forløbets design afhænger af den konkrete situation. Typisk sker følgende:
Afklaring og problemformulering i samarbejde med team og ledelse.
Afklarende møde med forældrerepræsentanter.
Iagttagelse i klassen, afgrænsning af indsatsområder og aftaler om aktioner.
Implementering af akutte og midlertidige løsninger på strukturelt niveau.
Fordeling og prioritering af ressourcer.
Interview af alle elever - afhænger af aldersgruppe.
Formulering af en klasseprofil.
Supervision og co-teaching I klassen.
Forældremøde.
Møder med udvalgte forældre.
Møde med eksterne samarbejdspartnere, forvaltning og bestyrelse.
Implementering af permanente løsninger på pædagogisk og strukturelt niveau.
Udblik og organisatorisk læring
Priser kan indhentes ved at kontakte sekretariatet.