ADHD er det mindste problem

For et barn med ADHD er hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og manglende impulskontrol sjældent det mest problematiske.
Lang værre er følgevirkningerne af konstant, negativ feedback fra voksne og børn. -For når man hele tiden får at vide, at man gør noget forkert, så føler man sig til sidst som et forkert menneske.
Konsekvensen er ofte depression, lavt selvværd og social marginalisering, eller på dansk... en rigtig ubehageligt barndom, der sidder i kroppen resten af livet.
Man vælger ikke selv at have ADHD.
Men når systemet vælger at nedprioritere støtte til børn og unge med ADHD, så vælger systemet samtidig at øge chancerne for mistrivsel i denne målgruppe.
Nu og på sigt.
Og det er dyrt.
Støttetimer i skolen er lang, langt billigere end førtidspension, medicinering og fængselsceller senere i livet.

How to stop a bully

Der florerer en video på nettet, hvor en mand fortæller en sal fuld af skolebørn, "hvordan man stopper en verbal bølle". Det lyder tillokkende, -men jeg må anbefale at man træder varsomt.

Nedsættende kommentarer og "grænseoverskridende adfærd" (uklart begreb) kan helt sikkert afværges ved, at modtageren ikke begiver sig ind i en gengældende og dermed optrappende, dialogisk konfrontation. Dette gælder både børn og voksne.

Jeg har dog følgende bekymringer i forhold til videoens pointer:

1. Videoens tilgang retter sig mod almindeligt forekommende drilleri, -ikke mod mobning. Mobning er i min definition det der sker, når en eller flere krænkere systematisk angriber det samme offer - der ikke er i stand til at forsvare sig. Derfor kan videoens pointe ikke anvendes til at håndtere "mobning", men kun "drillerier" imellem nogenlunde ligeværdige børn.

2. Videoen placerer ansvaret hos ofret. Altså, "-når du møder en bølle, er det dit ansvar at gøre sådan her". Dette er både etisk uforsvarligt og svært at praktisere i bred forstand. -For hvad nu, hvis ofret er skrøbelig af natur, nederst i det sociale hierarki, har kognitive vanskeligheder, har en traumatiseret historik og så videre? Så kan det altså være svært manifestere det rette overskud.

3. Videoen retter sig mod verbale krænkelser. Men erfaringen siger, at verbale overgreb ofte er forstadiet til fysiske konflikter, -hvilket mange ofre har erfaring med. Derfor er det en forståelig adfærd, at man som offer søger væk eller på anden måde dukker sig, hvis bøllen går i gang med at sende stikpiller eller andet.

4. Videoen retter sig mod "en" bølle. Men i praksis ser man oftest, at den sociale dynamik spiller ind stort omfang. Ofret har derfor ikke kun fokus på bøllen, men på dem, der er omkring bølle, -samt hvordan ofret almindeligvis opfattes i den sociale dynamik. Dette benytter de fleste "bøller" sig ofte af. Derfor er simple "comeback-sætninger" svære at få til at virke i praksis.

5. Min største bekymring er, at de tilhørerende børn i salen får en opfattelse af, at der er en simpel måde, hvormed man kan håndtere en bølle. Men hvad så, når virkeligheden melder sig, og man som offer fejler - simpelthen fordi problemet er langt mere komplekst end som så? Så står man der som offer og tænker "ja, -de har ret - end ikke et simpelt comeback kan jeg få til at fungere".

Pas på hinanden og DEL GERNE.