Kaosklasse på 179

Jeg har fået en henvendelse vedr. en ny kaos-klasse opgave.

Der er tale om en gruppe på 179 elever, der beskrives som intrigante, provokerende og dårligt samarbejdende. De er netop i dag mødt ind efter sommerferien; -som godt nok synes lang, sammenlignet med andres sommerferie.

Det kognitive funktionsniveau blandt de 179 elever er øjensynligt svingende, men hvor mange, der har diagnoser, ved jeg ikke. Uanset går hverdagen med endeløse diskussioner, hvor kun få lytter til hinanden, og hvor beskyldninger om det ene eller det andet flyver gennem luften. Det største problem i klassen er dog, at ingen vil tage ansvar for egne fejl. Eksternal attribuering - årsagen ligger uden for mig - er helt centralt i denne klasse.

Evne til fastholdelse af fokus og opmærksomhed er udfordret, for at sige det mildt. Man har i den forbindelse forsøgt at indføre “nul-smartphone-politik” i det store fælleslokale, men det er ikke lykkes. Derfor er der kun få der lytter, når der tales fra “talerstolen” (...jeg går ud fra, at det er et klasseledelsesudtryk...). På videoer (...sikkert noget Marte Meo...) ses det, at mange går hvileløst rundt i lokalet, eller at andre simpelthen har givet op og bare snakker sammen i små par.

Man arbejder i øvrigt med “frit fremmøde”, hvorfor ved jeg ikke, men resultatet er, at få rent faktisk møder op, når der er samling.

Der er udpræget tendens til gruppedannelse, og kampen om at blive “valgt” (...sikkert noget med rundbold eller den slags...) fylder nærmet alt i den sociale dynamik. Man vil gøre HVAD SOM HELST for at blive valgt.

Hertil er der tale om tryghed/utryghed som generel udfordring. Næsten alle 179 vil gerne ses og høres konstant, men de vil helst tale med en “interviewer” (...jeg går ud fra, at det er et pædagogisk konsulentudtryk...), som de kender, og som de har faste aftaler med mht. spørgsmål og taletid.

Men nok om det. Jeg satser på at sige ja tak til opgaven. Dog tror jeg ikke, at min faste rutine på 4 arbejdsdage pr. klasse helt er nok i denne omgang.

DEL GERNE

PS: Længe leve demokratiet!