Hviskussion

Der er ikke noget bedre end en god hviskussion.

Efter en målrettet indsats i forhold til problemadfærd, afbrydelser og støj, var den pågældende klasse, som jeg er supervisor for, kommet så langt, at der nu er dejlig, dejlig, dejlig arbejdsro. Lang tid af gangen. Jeg har det på video, men kan naturligvis ikke vise det her på siden. Men tro mig.

Ved et gruppebord sad 6 piger, der pludselig røg ind i en ophedet debat. Det var fantastisk. Hvorfor? Fordi de
a) diskuterede noget fagligt - der var ikke tale om en social konflikt, som der ellers har været mange af, og
b) fordi de “hviskuterede” - altså det fænomen der gør sig gældende, når man diskuterer energisk - men med hviskestemme.

Man bliver så glad!

Måske skal vi i virkeligheden sætte mere fokus på det fænomen i folkeskolen. Meget godt kan nemlig ske i en klasse, når man har en god hviskussion.