Alenkærs nytårstale
/2018 har desværre været året, hvor intensiteten af børns negative adfærd i undervisningen har været tiltagende.
Adfærden kendetegnes særligt ved tre forhold:
1. Børnene er blevet mere voldsomme og aggressive overfor de voksne. Aldrig før i mine 24 år som hhv. lærer og psykolog er jeg blevet slået, sparket og spyttet på så meget, som i dette år. Hertil er den verbale aggression overfor både voksne og jævnaldrende langt mere ekstrem end tidligere. Som gæv vestjyde med tradition for at kommunikere via eder og forbandelser (kun privat og i god ånd), må jeg se mig slået med flere længder af børnene.
2. Skolevægring kan have mange udtryk, og er en stigende problematik. Børnene stikker af fra undervisningen som aldrig før. Ofte oplever jeg “løber-adfærd” som en helt almindelig del af børnenes adfærdsrepertoire. Et stigende antal børn kommer slet ikke i skole.
3. Børnene “nægter” som aldrig før. Almindelige og rimelige henstillinger (“…er du sød at gå hen på din plads…”) bliver ofte mødt med “..næ…”. -Og børnene ved udemærket godt, at man som underviser kun kan gøre lidt, for resten af klassen skal også have opmærksomhed.
I 2019 er det mit ønske, at vi tager børnenes adfærd alvorligt. Vi bliver nødt til at ændre de forhold, der skaber - og pt. eskalerer - denne markante, destruktive adfærd. Eksempelvis:
Der skal være mere tid til forberedelse, samarbejde og opfølgning. Underviserne er ofte stressede, og det kan jeg godt forstå. Man kan jo ikke puste og have mel i munden samtidig, -det ved alle.
Der skal færre elever i klasserne. Det fysiske arbejdsmiljø er bekymrende, for larm, snavs og rod er ofte en naturlig del af børnenes hverdag. Voksne ville aldrig finde sig i den slags forhold.
Der skal være mere end én underviser i klassen på samme tid. En didaktisk leder, eksempelvis en lærer, og en trivsels/adfærds-back-up, eksempelvis en pædagog, kan være løsningen.
Hertil kunne jeg nævne flere andre forhold: En mere hands-on PPR-praksis, hvor rådgivningen foregår ude i klasserne, ikke på sporadiske, såkaldt konsultative møder. Man skal droppe den lange skoledag, de anti-pædagogiske tests, den understøttende undervisning og den administrative inklusion, hvor børn med markante, specialpædagogiske behov, placeres i almenklasser uden passende støtte.
De danske elever er nogle gode børn.
De danske underviserer er gode til deres arbejde.
De danske forældre vil gerne støtte folkeskolen.
Nu mangler vi bare, at de danske beslutningstagere og politikere på øverste niveau lytter til os, der arbejder i praksis, ...og til alle de dyre rapporter, der understøtter det, vi siger.
Det er min forventning og mit håb, at 2019 bliver året, hvor skuden vender.
Godt nytår.