Nogle bud på en læreruddannelse

Nogle bud på en læreruddannelse:

1. Som underviser på seminariet må man først undervise de studerende, når man selv har undervist rigtige børn på en rigtig skole. Et godt stykke tid. Og hver 3. år eller hyppigere skal man ud i praksis og have ansvar for rigtige børn og deres forældre.

2. Undervisningen på seminariet skal rette sig mod HÅNDVÆRKET “undervisning af børn og unge”. Man skal ikke uddanne refleksive praktikere, læringskonsulenter, team-agenter eller lign. Man skal uddanne håndværkere. -For det siger sig selv, at man kan tænke over egen praksis, at man kender sin teori og at man kan samarbejde, når man er en dygtig håndværker.

3. Undervisningen skal foregå som 50% teori på seminariet og 50% mesterlære på en rigtig skole, hvor man naturligvis får løn for sit arbejde.

4. Et mix af almen- og specialpædagogik er nødvendigt, og naturligvis skal man have lov at specialisere sig i udvalgte fag på seminariet. Vigtigst af alt: Pensum skal ikke være præget af modeluner og UCérnes falden-på-knæ for enhver “teori”, der kan tjenes penge på.

5. Praktiklæreren, “mesteren” skal have kompetence til at lade den studerende dumpe / fyre lærlingen, hvis denne ikke er egnet / ikke passer sit arbejde.

6. Om man kalder den uddannede lærer “kandidat”, “bachelor” eller andet er jeg ligeglad med. Bare den uddannede kan sit kram og ikke vælter, når vinden blæser - for det gør den ude i virkeligheden.

Der er sikkert en del, jeg ikke har fået med.
Men det er da et sted at starte.