Flere børn med diagnoser

Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år. (...) Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose inden de fylder 15 år steget fra fire til ni procent. (kl.dk/Momentum).

Det forstår jeg godt.

Med "Inklusionsloven" er det blevet sværere at få støtte og endnu sværere at få et segregeret tilbud. Så alt imens der tales om "ressourcer", "styrker" og "anerkendelse", skal man ofte frem med fejlfindingsapparatet, hvis man vil have specialpædagogisk hjælp. Den mest kontante måde at gøre dette på, er at erhverve sig en diagnose i det psykiatriske system. Udredninger er dyre og pengene kunne være brugt på pædagogisk praksis, men sådan bider systemet jo sig selv i halen.

Det er i det hele taget blevet sværere at være barn. Den forlængede skoledag, det øgede testpres, det til tider stressede arbejdsmiljø på skolerne og den begrænsede økonomi, gør det ikke let at have problemer. De børn, der for 10 år siden kunne klare hverdagen, kan i mindre grad klare presset i dag. Skolevægring og udvikling af alvorlige problemer er derfor en naturlig konsekvens.

Hertil har de mange, pædagogiske, fancy-smancy-mode-koncepter, der hældes ud over skolerne og institutionerne, skabt forvirring og forkert fokus. Hvorfor? Fordi de sjældent handler om børns trivsel, men i højere grad om at producere såkaldt "evidens", der kan flashes højere oppe i hierarkiet.

Hvad skal vi så gøre?

Vi skal erkende, at specialpædagogik og almenpædagogik ikke er gratis. Men hvis vi investerer nu, bliver det hele meget billigere på sigt ... så hvad venter vi på?

Vi skal lade folk (lærerne, pædagogerne, lederne og de lokale ressourcepersoner) passe deres arbejde, uden at overdænge dem med centralt definerede udviklingskoncepter. Jeg stemmer for lokale løsninger på lokale problemer foretaget af lokale aktører. Ud af mødelokalerne og drop den evindelige team-refleksion. Ind i klasselokalerne med specialpædagogisk kompetente folk, der kan anvise langtidsholdbare løsninger her og nu.

-Og så skal vi én gang for alle ryddet op i det rod, der desværre er opstået i forbindelse med skolereformen, inklusionsloven og Lov 409. Der var sikkert en god idé med det hele, men det virker ikke, så find på noget andet.