Ultra Jam

DR´s Ultra Jam er et musik-program, der hylder surt slid.

I hvert afsnit får udvalgte børn chancen for at møde deres musikalske forbillede, -som de spiller musik med, taler med og optræder med. Der knibes en tåre i ny og næ, ligesom de voksne stjerner tydeligvis er positive og meget anerkendende, -men programmet bliver aldrig selvhøjtidelig følelsesporno.

Men hov. Stop lige. Sådan kan man da ikke lave et musik program.
Hvor er frisøren, der skal style børnene?
Hvor er koreografen, der skal hjælpe børnene med at danse?
Hvor er Thomas Blackman-typen, der skal "rådgive" børnene og fortælle dem, hvor "store og unikke kunstnere" de er, efter de har spillet?
De er hjemme.
Eller i Netto.
Eller noget.
Og det er fint, for vi savner dem ikke.

I programmet er der fokus på musik, men parallellen er let at fange for de fleste: Hvis du vil være god, så må du øve dig. Længe. Igen og igen og. Det er ikke altid sjovt. Men til gengæld er resultatet ægte, -ulig næsten alt andet af det ligegyldige vrøvl, du ser på TV.

Sådan der, DR. Mere af det, tak.