Derfor kan man kan ikke sætte mål for læring
/I 80´erne var det almindeligt, at man som barn i det syd-vestjyske så tyske film i TV. Da tyskundervisningen startede i 7. klasse tænkte jeg derfor, at en middelmådig indsats var tilstrækkelig, da jeg jo "havde styr på tysk".
Imidlertid viste det sig, at der var forskel på
1) at kunne forstå simultantolkede John Wayne-film og
2) at kunne benytte sig af korrekt, tysk grammatik i tale og skrift.
Derfor fik jeg store problemer i faget tysk. Efterslæbet forfulgte mig helt op i gymnasiet, hvor jeg havde tysk på højt niveau. Grammatikken fattede jeg aldrig, -men jeg kunne godt lide faget og især min nye tysklærer, så det fungerede herligt.
Denne fortælling har været kilde til væsentlig "læring" for mig. Jeg lærte nemlig, at man altid skal være ydmyg overfor nye udfordringer og ofte skal starte fra side 1, -selv om man har lyst til at bladre om til side 50 hvor "det spændende sker”. Jeg lærte også, at man kan få ting til at fungere godt, uden at man fatter alt.
Lad os spejle nogle af tidens populære, pædagogiske begreber i ovenstående fortælling.
Min tysklærer (i grundskolen) opstillede mål for sin undervisning, både på lektionsplan og på årsplan. Vi viste hvad vi skulle, når vi havde tysk. “Undervisningsmål" er således ikke nogen nyskabelse, men et ganske traditionelt redskab i undervisningen.
Min tysklærer (i grundskolen) opstillede også mål for vores præstationer. Hun fortalte os, hvad der var forventeligt og hvad vi ville blive bedømt på. “Præstationsmål" er således heller ikke noget nyt.
Det, min tysklærer (i grundskolen) dog ikke kunne forudsige eller sætte mål for, var min “læring". For jeg lærte primært noget helt andet, end det tyske sprog. Det jeg lærte, relaterer sig til min dannelse som styrmand i egen tilværelse, både specifikt og metaforisk.
Min pointe:
Man kan sætte mål for, hvad man vil gøre i sin undervisning.
Man kan sætte mål for, hvad eleverne skal præstere.
Men man kan ikke sætte mål for, hvad eleverne skal lære.
Man kan ikke forudsige via evidensbaseret forskning, hvordan man “får mest mulig læring for pengene”. -Og man kan ikke forudsige eller tiltage sig retten til at definere, hvilken “læring” der er vigtigst for den enkelte.