Kameler og nøglehuller
/Folk fra KL´s topledelse har idag publiceret et debatindlæg under titlen “Folkeskolen har behov for arbejdsro”. Som svar har jeg skrevet et lille eventyr:
Eventyret om kamelerne og nøglehullerne.
Der var engang nogle beslutningstagere som fik den idé, at man burde mase nogle kameler igennem nogle nøglehuller.
Det var naturligvis ikke beslutningstagerne selv, der skulle udføre selve mase-arbejdet. Nej, mase-arbejdet skulle gøres af nogle opgaveløsere, der boede langt, langt fra den virkelighed, som beslutningstagerne kendte til.
Så sådan blev det. Man brugte i den følgende tid mange økonomiske midler og menneskelige ressourcer på eksempelvis at uddanne kamel-mase-vejledere, at designe kamel-mase-evalueringsredskaber og udvikle kamel-mase-ledelsesstrategier.
Beslutningstagerne holdt skarpt øje med, hvordan det gik. Eller rettere, beslutningstagerne tog naturligvis ikke selv ud i virkeligheden, -det ville jo være helt skørt. Nej, de lavede spørgeskemaundersøgelser via e-mail, og så rådførte de sig med deres egne, ukritiske og helt anonyme kamel-mase-konsulenter.
Beslutningstagerne kunne således konstatere, at det gik ret godt. Man havde godt nok ikke fået nogle kameler igennem nogle nøglehuller endnu, men opgaveløserne arbejdede hårdt på opgaven, og det var det, der var det vigtigste.
Derfor vurderede beslutningstagerne, at opgaveløserne primært havde brug for arbejdsro. For det siger jo sig selv, at hvis man bliver forstyrret, mens man maser en kamel igennem et nøglehul, så er det helt umuligt.
Beslutningstagerne forholdt sig dog helst ikke til, om det i det hele taget gav mening, at mase kameler igennem nøglehuller.
Derfor levede de lykkeligt til deres dages ende.
Slut.