Synlig læring

Jeg har tænkt lidt over det med synlig læring & synlige mål.

Nedenstående er forholdsvis firkantet og bør læses med alle forbehold. Ikke så meget desto mindre mener jeg, at læring bør styres af elevernes nysgerrighed, ikke af de voksnes pointavler.

Synlige mål i undervisningen virker måske, når læringsprocessen fokuserer på tilegnelse af tekniske færdigheder. Eksempel: 

Elevens læsetempo er X. 
Tempoet ønskes øget til det synlige mål Y.
Metoder sættes ind, så tempo X omdannes til tempo Y.
Eleven testes og man finder ud af, at eleven kan tempo Y.

Problemet kan dog være, at den, der “ønsker” ikke er den samme som eleven selv, -hvorfor enhver metode, der ikke er baseret på motivation og oplevelse af mening kommer til kort. -Men ofte kan det i sådanne situationer være en OK fremgangsmåde, at sætte tydelige mål og give positiv/konstruktiv feedback på elevens progression. Ingen tvivl om det. 

Synlige mål i undervisningen kan på den anden side virke hæmmende, hvis læringsprocessen centrerer sig om noget, der er “større” end det rent “tekniske”. Eksempel:

Eleven ved kun lidt om 2. verdenskrig.
Det ønskes, at eleven kender til centrale begivenheder og navne (synligt mål).
Metoder sættes ind så centrale begivenheder og navne “læres".
Eleven testes og det konstateres, at eleven kan de ønskede data-mål.

Problemet er dog, at elevens fokus har været rettet mod det, han/hun blev målt på. Dette er jo helt naturligt. Fokus var holdt væk fra andre relevante emner, der måske var spændende og meningfulde for eleven, men som ikke gav samme point i testen. 

Der i ligger min bekymring. Hvis man fra starten afgrænser læringens horisont, så får man alt for lidt ud af de muligheder, man har. 

Jeg ved godt, at det kan være en tillokkende idé, at gøre alt målbart, -særligt når man skal styre en kæmpe skude som det danske skolevæsen. Når det kommer til børns læring, så mener jeg bare ikke det er en hensigtsmæssig vej frem.

Læs på Facebook