Er læring synlig?
/Hjernen er i min forståelse en anarkistisk fedtklump, der ikke kan programmeres eller kontrolleres. De læringsprocesser der foregår i hjernen, kan således ikke styres, forudsiges eller måles præcist af udefrakommende personer. Derfor bør man udfordre begreber som “synlig læring” og “læringsmålsstyring”, der jo netop indikerer det modsatte.
Man kan opstille rammer, afstikke retninger, give feedback, præge adfærd og måle præstationer. Men forudbestemme læring, det kan man ikke. Hvis det var således, kunne vi ligeså godt kalde undervisning for “dataproduktion”, lærere skulle kaldes “revisorer” og elever skulle kaldes “USB-stik”. Det er ingen vel interesseret i.
Således opfordrer jeg hermed til en begrebsmæssig opstramning på området. Det går ikke, at vi vader rundt i floskler som “læringsmaksimering”, “læringsreform” og den værste af dem alle “børn skal lære så meget som de kan”…er der virkeligt en øvre grænse for, hvad man kan lære? Hvordan måler man den grænse? Og hvad gør man, når den er nået? Sender man så børnene hjem? Jeg forstår det ikke.
"Læring" er i min verden ikke det samme som "målbar præstation", om end der sagtens kan være sammenfald mellem de to. Man må gerne være uenig, men vi bør tale samme sprog.