Nytårtale 2014

Hold da op, hvor er vores Facebook-verden sort/hvid. Hvis det ikke var søndag ville jeg resolut tage psykologbrillerne på og udskrive diagnosen “paranoid med ekstrem tendens til infantil splitting”. Bare rolig, det er sikkert ikke dig jeg taler om. Men nogle andre, som du måske kender…

Så snart der sker noget som helst, stort eller småt, bliver det blæst op til være lige præcis den dråbe, der skaber den næste tsunami. Enten er det satans værk, eller også er det guddommeligt af natur. Enten er du med os, eller også er du vores fjende.

Denne ekstreme for-eller-imod / alt-eller-intet / himmel-eller-helvede -tendes er simpelthen den primære grund til, at jeg ofte ikke orker at deltage i “dialogerne” omkring i øvrigt spændende temaer, bl.a. på Facebook.

Ja, nu siger jeg “dialoger” i det ovenstående - hvilket der teknisk set også er tale om. Men den type dialoger, der desværre findes mange eksempler på på Facebook, finder jeg udtrættende, bedrøvende og egentligt ikke særligt givtige.

Den, der er bedst til at argumenterer, vinder.

Den, der spiller spillet bedst, vinder.

Den, der har de mest aktive og trofaste venner, vinder.

Den, der har udholdenhed, vinder.

Den, der udståler evne og villighed til at bruge aggression (subtilt eller udtalt), vinder.

Jeg er ligeglad med, hvem der vinder. Som om, at en dialog skal være en konkurrence, hvor det gælder om at komme først frem til sandheden, eller om at være den bedste til Facebook…

Dialoger, der har til formål at finde en “vinder”, er efter min ydmyge mening alt for fokuserede på magt og strategi, og alt for lidt optagede af kreativitet, åbenhed og anerkendelse. Det betyder ikke, at vi skal give hinanden ret hele tiden og alt er bestemt ikke i orden. Men vi lever da i et demokratisk land hvor man har ret til at have sin mening, gør vi ikke? Vi aktualiserer først denne grundlovssikrede ret, når vi lytter til og accepterer hinandens forskellighed. Aktivt MED hinanden.

I 2014 kunne jeg tænke mig flere nuancer.

Verden er fuld af farver. Den er ikke sort / hvid. Vi ved det godt - så lad os tale om den som så. Ingen har patent på sandheden, -og dem, der igen og igen hårdnakket (og ofte med stor charme, selvtillid, lækkert hår, selvvalgte referencer, sproglig overlegenhed og ukuelig ihærdighed) siger, at de har ret, bør man tage sig i agt for (…sagde jeg, som om det var en sandhed…ha…jeg er opmærksom på paradokset…).

I 2014 kunne jeg tænke mig mere refleksion og nysgerrighed.

Dialoger skal være kreative, refleksive og konstruktive. Det ville være glædeligt, hvis vi interesserede os mere for det, den anden siger, end det vi selv siger. -Og måske kunne man en gang imellem komme ud af en dialog med noget helt nyt og fællesskabt, og ikke bare det man selv havde med ind i dialogen fra starten.

I 2014 kunne jeg tænke mig mere anerkendelse og venlighed.

Vi kender slet, slet, slet ikke hinanden godt nok på Facebook til, at vi kan tillade os at være nedlandende, aggressive, respektløse, afvisende, postulerende, smart-i-en-fart, ironiske, indforståede eller affærdigende. Hverken direkte til hinanden, eller når vi omtaler hianden overfor andre. Måske er det bare mig, men postulerende, polemiske, anklagende og negativt ladede svinere bør være undtagelsen mere end reglen. Det skrevne ord kan virke voldsommere end det er tiltænkt. So play nice.

Jeg har sikkert ikke selv overholdt alt det ovenstående i min tid på Facebook, og det skal jeg beklage. Men jeg skal forsøge at gøre hvad jeg kan i fremtiden for at leve op til det.

Hvad har du tænkt dig i 2014?

Godt nytår.

Rasmus Alenkær