iKON

I skoler og dag-institutioner er der stigende nødvendighed for, at man forholder sig systematisk til samarbejdet om problemstillinger, der relaterer sig til problemadfærd blandt børn og unge. I den forbindelse kan iKON-modellen være et godt bud på en effektiv og let tilgængelig ramme for dialoger i teamet.

Den nyeste, redigerede udgave af iKON - Version 5 - er nu tilgængelig som åben PDF. Find den under download. Det er gratis.

Der kan etableres kursusforløb for skoler og institutioner, hvor personale og ledelse lærere at anvende metoden. Jeg kan være med hele vejen som både oplægsholder og efterfølgende supervisor i de enkelte team. -Eller jeg kan nøjes med at være med i opstartsfasen, hvor metoden introduceres.

Sideløbende med implementering af metoden er det nødvendigt, at ressourcecenteret og ledelsen udarbejder en strategi for, hvordan iKON-modellen skal fungere i skolens specialpædagogiske strategi. Dette kan jeg også hjælpe med.