Skolevægring

kolevægring, altså det fænomen, at barnet ikke "vil" i skole, er desværre stigende i omfang. Der er i den forbindelse ikke tale om "jeg gider ikke" eller "jeg har ikke lige lyst", men rettere "for at passe på mig selv, er jeg nødt til at så bremsen i og gemme mig derhjemme".

Der er ikke præcise tal på omfang, men både Autismeforeningen og ADHD-foreningen melder om stigninger de sidste 5 år. Samtidig noterer jeg mig (uden statistik), at det ikke bare handler om børn med psykiatriske diagnoser, men i høj grad om en bred vifte af børn. I flere og flere hjem kæmper man dagligt med at få børnene i skole.

Hvorfor?

Tja... vi skal passe på med en simpel forklaring, men kan nogen huske, hvad der skete for sådan ca. 5 år siden på skoleområdet? Inklusionslov, Skolereform og Lov 409! Jeg kalder det "Den djævelske treenighed".

Det er min tese, at denne treenighed har bidraget aktivt til at højne det psykologiske pres på både børn, unge og deres forældre. For slet ikke at tale om lærerne og pædagogerne. Og når der er højt, psykisk pres, øges angstniveauet almindeligvis, -hvilket resulterer i, at de børn, der tidligere kunne klare sig med "almindelige hensyn", nu udvikler decideret skolevægring.

Derfor bør vi se øget skolevægring som en klar indikation på, at vi som samfund er ved at gøre noget rigtigt skadeligt ved vores fremtid, nemlig børnene.