Derfor handler OK18 om alle på arbejdsmarkedet

For et par dage siden skrev jeg en blog om "betalte pauser", hvilket var en kommentar til konflikten mellem de offentligt ansatte og beslutnings-Danmark. Den blev læst og kommenteret af mange, -tak for det.

Flere bidragsydere i debatten argumenterede for, at lærerne, pædagogerne og andre skulle holde op med at klynke, for
a) i "det private" har man ikke betalte pauser
og
b) i det private står man også til rådighed i sin pause, selv om man egentligt har arbejds-fri.

Ikke medtaget, at disse argumenter er grove generaliseringer med masser af undtagelser, repræsenterer de en farlig vej. De er nemlig udtryk for, at det åbenbart skal være OK, at være stresset, når man er på arbejde. Og når man er stresset på det private arbejdsmarked, så skal de offentligt ansatte også være det.

Denne norm bør jeg som fagmand på området advare imod. Vi har bestemt ikke brug for mere stress i Danmark og ingen får noget godt ud af den slags. Tro mig.

Særligt vil jeg fraråde, at de mennesker, der passer på vores børn, ældre og svage, udsættes for stress. For i så fald laver de flere (måske farlige) fejl end de gjorde, hvis de havde fysisk og mentalt overskud. Samtidig er mennesker, der arbejder i stressede erhverv, mere sårbare for sygdom, -og vi kan vel være enige om, at vi gerne vil undvære vikarer, kan vi ikke?

Det er ikke OK, at ansatte i det private skal arbejde hårdere, end de kan -og endda uden at få ekstra penge for det. Derfor er det heller ikke OK, at offentligt ansatte skal gøre det.

Og derfor handler OK18 om alle på arbejdsmarkedet, ikke bare de offentligt ansatte.

DEL GERNE

PS: Her over tales der om stress i den forståelse, at man er udsat for konstant krav om tilsidesættelse af fysiologiske og psykologiske behov for restitution, til fordel for vedvarende opgaveløsning. Dette kan/kan ikke udvikle en klinisk diagnostiserbar overbelastningsreaktion.