Piercing, tatovering og omskæring af børn

Mig bekendt er der ikke en lov om, hvornår små børn må få huller i ørerne. Men vi venter almindeligvis til børnene synes, at det er en god idé.

Intimpiercing af små børn har jeg aldrig hørt om, og det ville sikkert også blive betragtet som et overgreb og en krænkelse, der ville udløse underretning, undersøgelse, straf og måske fjernelse af børnene.

Vi tatoverer naturligvis ikke børn, for det må man ikke. Man skal være 18 år, ædru og frivillig.

Derfor kan det også undre mig, at man stadig må skære forhuden af små drenge-babyer, selv om det ikke er medicinsk nødvendigt.

For mig er det ikke så væsentligt, om indgrebet er minimalt eller ej, om det gør meget eller lidt ond, eller om det er en religiøs/kulturel skik.

Når man ikke må tegne på børn eller lave ekstra huller i dem, før de selv er med på idéen, så er det heller ikke OK skære dem i kønsdelene uden lægefaglig grund.

Man bør derfor ikke, sådan som Øzlem Cekic gør det, sidestille "dåb" og "omskæring" i en bog, der rettes mod skolebørn. Eller, -det må hun jo gerne, hvis det er hendes holdning. Men jeg finder det problematisk, hvis bogen bringes ukritisk videre til eleverne - og det tror heller ikke bliver tilfældet. Det er min overbevisning, at de fleste undervisere vil gøre meget ud af kritisk dialog og så videre, hvis udgivelsen bringes ind i undervisningen.