10 grunde til at stopprøver i 0. klasse er en dårlig idé

Dansk-sproglige kundskaber er vigtige, og børn med udfordringer skal have den nødvendige hjælp. Men stopprøver i 0. klasse løser ikke problemet. Her er hvorfor:

1. Testen er unødvendig, da børnehaveklasselederne allerede godt ved, hvem i klassen der ikke kan tale sproget på et passende niveau. Den slags finder man ud af, ved at tilbringe tid sammen med sine elever. Og da politikerne og KL med skolereformen har skruet op for tilstedeværelsestimetallet, skulle den jo allerede være i vinkel.

2. At implementere en test er en de facto underkendelse af lærernes og pædagogernes kompetencer til at vurdere deres egne elevers kompetencer og pædagogiske behov.

3. Testen lanceres som løsningen på et generelt integrationsproblem, -men den kommer ikke til at løse noget som helst. Den vil blot fortælle hvor godt eller dårligt, et givet barn kan tale dansk. That´s it.

4. Testen drager fokus væk fra, at det koster ressourcer at oprettet pædagogiske støttetilbud til børn med særlige behov. Ansvaret for dette kommer med al sandsynlighed til at ligge hos kommunerne inden for den værende, økonomiske ramme. -Men heldigvis kan politikerne jo sige, at de selv HAR gjort noget, -nemlig at indføre en test, hvilket bringer mig til det næste punkt:

5. Testen er dyr at udvikle og administrere. Man kunne bruge pengene på at løse problemet i stedet.

6. Testen vil med stor sandsynlighed føre til oprettelse af flere muslimske friskoler, og dermed mindske integration og dansk-sproglig stimulering i børnenes hjem. Man skal nemlig ikke lave stopprøver på friskoler.

7. Testen fokuserer på børn i skolealderen, hvilket er alt for sent. Hvorfor ikke starte i børnehavealderen?

8. Testen tester det enkelte barn. Hvis man skulle teste, burde man teste hele familien, og dernæst give forældrene medansvar for, at et forsvarligt, målrettet og gensidigt anerkendende skole/hjem-samarbejde kan finde sted.

9. Testen vil for nogle børn skabe store bekymringer i forhold til deres ret til deltagelse i klassens fællesskab. Man mister jo sin deltagelsesret, hvis man ikke er god nok eller hvis den mentale klap går ned i testsituationen. En dårlig præstation er altså det samme som eksklusion, -ikke nødvendigvis i den virkelige verden, men i det nervøse barns lille sind. Dette kan vi ikke være bekendt! Personalet skal derfor bruge masser af tid på at forberede børnene mentalt på stopprøven, så den ikke skaber angst. Den tid kunne man have brugt på faglig læring, kreativitet og alt muligt andet.

10. -Og nu bliver det afslutningsvist ganske Monty Python: Det giver ingen mening for regeringen at tale om “stopprøver” og “fratagelse af deltagelsesret til klassefællesskabet hvis man ikke er god nok til dansk”, når et næsten enigt folketing i 2012 vedtog Inklusionsloven under parolen “alle har ret til at være del af fællesskabet".