Fri mig for læring
/Mere eller mindre alt i folkeskolen har fået tilnavnet “læring”. “Læringsteam”, “læringsmøde”, “læringskonference” eller “læringstid” osv. Det virker umiddelbart overflødigt, da børns læring pr. definition er en del af skolens kerneopgave. Man siger jo heller ikke “spise-aftensmad”, “lytte-koncert” eller “sove-seng”.
Bag denne finurlige dobbeltkonfekt befinder sig et bekymrende skolesyn, hvor testresultater er det eneste interessante. Læring = forbedret, målbar, faglig præstation.
“Uha nej”, siger de statslige og kommunale beslutningstagere, “-sådan er det slet ikke. Den personlige udvikling og det sociale samspil er også vigtig.” “Fint”, siger jeg. “Men hvorfor hedder det så ikke “dannelsesteam”, “trivselsmøde”, “sunde-børn-konference” eller “kulturforankringstid”?”