Særligt sensitive

I Berlingske kan man læse et interview med mig om det, nogen kalder det "særligt sensitive".
Opsummeret:
Jeg anerkender symptomerne men finder teorien og dens forskningsmæssige grundlag problematisk.
Hertil finder jeg, helt på linje med inklusionseftersynets rapport, at individorienterede problemforklaringer er en af de største barrierer for mangfoldighed i skole og daginstitution.
PS:
Husk lige, at jeg ikke bare er ham den gnavne, gamle mand, der er i mod alt det nye. Tvært imod. Jeg hilser en hver god løsning, gammel som ny, velkommen.
Min interesse ligger i, at børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder, -hvilket de kun får, hvis vi som fagfolk er kritiske og undersøgende mht. de redskaber, vi anvender.
Man skal i den sammenhæng være velkommen til at kritisere mine egne teorier og modeller, -for hvis de ikke kan holde til kritik, så er de ikke gode nok til børnene.
Det må aldrig handle om at glorificere et givet redskab eller en given forståelse. Jeg ved, at det kan være svært, -særligt når man efter lang tid søgen har fundet en model, der instinktivt giver mening.
Problemet er, at man derved næsten altid overser svagheder og begrænsninger, hvilket i sidste ende går ud over de børn og unge, man skal hjælpe.

http://www.b.dk/…/er-det-ok-at-kalde-sit-barn-for-saerligt-…