Særligt sensitiv - Interview i Berlingske

Af Nathalie Ostrynski

Gengivet fra Berlingske d. 17.5.16

Hvorfor er særlig sensitivitet som begreb et problem i dine øjne?

»Jeg møder primært fænomenet “særlig sensitiv” i forbindelse med mit arbejde med børn, der udviser problemadfærd i skolen. Jeg møder ikke fænomenet som et positivt personlighedstræk, men som en diagnostisk kategori, man forklarer et givet problem med. Det er ofte de bekymrede forældre selv, der forklarer deres børns vanskeligheder med “særlig sensitivitet”, velvidende at der ikke er tale om en anerkendt diagnose. Definitionen af “det særligt sensitive” er svær at afgrænse. Jeg anerkender 100 procent problemsymptomerne, der forklares med særlig sensitivitet. Jeg anerkender også de bekymringer man som forælder kan have. Men at forklare symptomerne udelukkende med, at barnet er “særlig sensitiv”, finder jeg ufagligt og utilstrækkeligt.«

Hvorfor tror du, at de danske forældre taget teorien til sig?

»Det er ofte appellerende for folk, hvis der er en forholdsvis simpel forklaring på en kompleks problemstilling. Især når det handler om bekymrende adfærd eller social marginalisering i skolen. Ikke at fænomenet “særlig sensitiv” som sådan er ukomplekst, men det har et navn og er måske lettere at forholde sig til. Vi lever også i en kultur, der er optaget af individet og personafhængige problemforklaringer. Om man har lyst til betegne sig selv som “særlig sensitiv” skal være op til folk selv. Men man skal passe på med teorien, når det handler om børn.«

Hvilke konsekvenser har det at karakterisere sit barn som særligt sensitivt?

»I mit arbejde med udsatte børn er det ofte problematisk, når man forstår børn i kategoriske kasser. Man begrænser i mange tilfælde sin forståelsesmæssige horisont og ser kun efter det, der passer ind i den forforståelse man har. Symptomerne kan være reelle nok, men forklaringen på symptomerne er ofte mere komplekse end som så. Et andet problem er, »det særligt sensitive« i nogle tilfælde er angst, og da der er forskellige behandlingsstrategier for de to fænomener, kan der ske det, at angst behandles forkert.«

Men er der ikke børn, som har brug for den ekstra ro og ekstra forståelse?

»Jo, det er der. Der sker mange ting på børneområdet, som ikke er hensigtsmæssige for børn. Skolereformen er jeg ikke imponeret over og vi har en inklusionspolitik, der er løbet af sporet. Heldigvis ser det nu ud til, at Inklusionsloven blødes op af regeringen inden længe. Jeg ser i flere tilfælde, at “særlig sensitivitet” er forældres ufaglige opråb til et skolesystem, der i længere tid ikke har lyttet nok til børnenes behov.«