Derfor sker der ikke noget
/Aldrig før har vi som nation talt så meget med hinanden om den måde, hvorpå vores børn skal gå i skole. Internettet, bøger, aviser, radio og TV bugner af debatter, analyser og meninger om pædagogik og børns udvikling. Flertallet er enige om, at det i øjeblikket ikke går godt.
Når nu så mange velargumenterende fagfolk påpeger fejl og mangler i det pædagogiske landskab, kunne man måske forvente, at der skete forandringer. Men der sker intet.
Problemet er nemlig, at det hele ikke handler om pædagogik, men om magt, penge og indflydelsesrige netværk.
Øverst sidder de økonomiansvarlige i regeringen, der enten ikke ved noget om pædagogik og/eller er rimeligt ligeglade. Så længe de kan være sikre på økonomisk vækst, er de tilfredse.
Ad den vej har en gruppe embedsmænd og offentligt ansatte forskere omkring den tidligere regering fremelsket idéen om, at læring kan forudsiges og måles. Det kan læring godt nok ikke, men hvad gør det. Således blev skolereformen skabt i den hensigt, at præstationsoptimere de danske skoleelever, så de kunne sikre de økonomiansvarliges bruttonationalprodukt.
Sideløbende fandt Kommunernes Landsorganisation ud af, at man måske kunne få den hele arbejdskraft for det halve. Lov 409 var en realitet. Flere timer i klassen giver jo mere læring, -hvilket igen giver god mening, hvis man ikke ved et klap om pædagogik.
De danske University Colleges (UC) og andre konsulentvirksomheder øjnede nu et økonomisk potentiale i ovenstående. De stillede sig til rådighed med kurser, konsulenter og følgeforskning, til trods for, at ingen lærere selv havde bedt om deres hjælp. Heldigvis handler det ikke om, hvad lærerene har brug for. Nej, det handler om, at den lokale kommunalchef og/eller skolechef i et lukket mødelokale køber den pakke, som tilbydes. Så kan man nemlig sige, at man har gjort sit, -og når det hele ryger på jorden, er det fordi lærerne ikke har iført sig en ja-hat.
Hvis man i øvrigt kan få et forløb finansieret af Mærsk, ja, så må det jo være godt...men det er det ikke nødvendigvis.
I de inderst cirkler holder man sammen. Man inviterer hinanden til de rigtige møder, man sender arbejde hinandens vej og man støtter hinanden i den offentlige debat.
Derfor sker der ikke noget som helst ved, at dygtige folk påpeger åbenlyse mangler i det pædagogiske landskab. For det handler ikke om pædagogik, men om magt, penge og netværk.