Under radaren-elever

Jeg noterer mig i stigende grad, hvordan nogle elever med specialpædagogiske behov tillærer sig deltagelseundvigende adfærd i undervisningen. De har fundet ud af, hvordan man kan være fysisk til stede i klassen, uden at gøre sig bemærket og uden at deltage. Ofte sidder de i "ly" af andre, mere forstyrrende elever, der tiltrækker sig lærerens / pædagogens opmærksomhed. Dagene bliver til år, og alt imens disse elever ikke er til besvær, så udvikler de sig heller ikke optimalt.
Jeg kalder disse elever "under radaren-elever". De bekymrer mig.
Inklusion er ikke "fravær af forstyrrende adfærd". Inklusion er (i min forståelse) "mødet mellem den enkelte elev og dennes fysiske, sociale og opgaveløsningsmæssige behov". Deltagelse bør være målet, ikke passivitet.
Jeg kan godt forstå, at man som lærer eller pædagog tager sig af de mest larmende elever først, -ovennævnte er heller ikke ment som en kritik. I længden tror jeg blot, at vi som “system" skal passe på med ikke at promovere selvvalgt eksklusion blandt de svageste elever.

Læs på Facebook og deltag i debatten