Den der kaster den første sten...

På Indre Nørrebro har en gruppe børn (7-13 år) med anden etnisk baggrund end dansk, udøvet hærværk, kastet med sten og haft en konfliktfuld adfærd, skriver MetroExpress d.d.

Danske Folkepartis Peter Kofod Poulsen venter nu blot på, at der laves en ungdomsdomstol, så børnene kan blive betragtet som kriminelle og straffes. Det kommer ikke til at virke, kan jeg allerede nu godt sige.

Her er tre ting, der vil virke bedre:

1. Det skal være OK at tale højt om problemer, der relatere sig til etnicitet og kulturel baggrund.

Næsten hver gang, der er problemer med børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, trækkes "racismekortet", "generaliserings-kortet" eller "det-er-meget-mere-komplekst-end-som-så-og-derfor-kan-vi-slet-ikke-tale-om-etnicitet-kortet". Fluks flyver det ind med følelsesladede eksempler på god integration. Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Selvfølgelig er der masser af mennesker med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk, der klarer sig godt i Danmark. Det ved alle. -Men der ER markante problemer med NOGLE børn og unge (og voksne), og disse problemer relaterer sig OGSÅ, eller i nogle tilfælde SPECIFIKT, til deres etnicitet og kulturelle værdier. Så længe vi tabuiserer dette forhold, kommer vi ikke videre.

2. Mennesker skal mødes med høje forventninger.

Når man kalder børn, unge og voksne for "ikke danske", til trods for, at de enten er født og opvokset i Danmark eller har dansk statsborgerskab, er der tale om en "lav forventning" i en specialpædagogisk optik. "Lave forventninger" giver "dårlige præstationer", ved vi.

Den uhensigtsmæssige adfærd er ganske uacceptabel, ingen diskussion. -Men man gør almindeligvis det, der forventes af én. Og hvis det ikke forventes, at man er en del af fællesskabet, så giver det heller ikke mening, at overholde fællesskabets spilleregler.

3. Systemet skal have fred til at løse opgaven.

Politiet, socialforvaltningerne og folkeskolen m.m. er hver især spændt hårdt op. Der bruges mængder af ressourcer på tossede tiltag, som folk længere oppe i systemet har udtænkt.

Jeg kunne ønske mig, at vi havde flere betjente på gaderne, flere socialrådgivere på hjemmebesøg og flere skolelærere/pædagoger (ad gangen) i klasserne. -Og jeg kunne tænke mig, at der var god tid til, at alle tre faggrupper (og andre) kunne samarbejde med hinanden om fælles mål, uden at blive overdænget med reformer og andre udviklingstiltag, de ikke selv har bedt om.