Vis mig din pokal

En gang i 1999 fik jeg denne citronvand af en lille gut fra 4. klasse. Flasken står stadig på mit kontor, skønt sidste anvendelsesdato var i 1999 og indholdet er begyndt at fordampe. For mig er den en pokal af det pureste, symbolske guld.

Drengen, der gav mig citronvanden, var italesat som skolens bølle. Han var på kant med mangt en lærer og må kendetegnes som “frisk i betrækket”.

Jeg så ham dog mest som en lille gut, der havde brug for at blive taget alvorligt, blive holdt af og blive talt til med respekt, også når han var grænsesøgende. -Og det var han dagligt. Han krævede en fast hånd, hvilket han fik, men aldrig uden humor og hensyn. 

Min belønning var det bedste han havde sidste skoledag, en citronvand. Den skulle jeg have, fordi jeg var "en OK-voksen”, som han sagde. Det er ret godt at være “OK” i vestjylland. 

Jeg skrive denne opdatering for at minde om, at der i hverdagens stress og jag findes momenter af stor succes. Momenter, hvor personlig autencitet, handlekompetence og faglig viden kolliderer i et festfyrværkeri af pædagogisk triumf. Momenter hvor man tænker “…det var derfor, jeg valgte det her arbejde”. 

Disse øjeblikke bør vi huske, ramme ind og udstille, så vi kan huske dem i modgangstider. 

Til helvede med janteloven. 

Vis mig dine pokaler. 

Jeg ved du har dem.