Send betydningen af ordet "inklusion" til rensning

Lokalavisen Grenaa, 6. april 2014. Se artiklen under kommentarerne.

Ja, jeg har jo egentlig ferie...men min indre nørd presser sig på. 

Fagfolk på ferie kan evt. vente med at læse til på tirsdag.

Til alle studerende: Der er læsepligt (sorry)!

Jeg er enig i mange af artiklens pointer, men må desværre sige, at den indeholder en fundamental fejl.

Citat: "Skal man forstå ordet inklusion på den måde, det oprindeligt var tænkt, så er det jo netop i en specialbørnehave eller specialskole, at inklusion opleves." Citat slut.

Dette er ikke rigtigt. Om end der er flere teoretiske oprindelse af ordet "inklusion", så finder vi i den ny-klassiske og mest anerkendte konceptualisering, Salamancaerklæringen fra 1994, en meget tydelig præcisering af, at inklusion er noget der foregår i "almindelige skoler".

Senere, meget senere, eksempelvis i min egen teori (tjek min hjemmeside) finder vi idéen om, at "inklusion" er en oplevelse af kvalitet "der hvor man er" - hvilket godt kan være uden for det "almene fællesskab". Idéen om, at inklusion er et spørgsmål om oplevelsesmæssig kvalitet, mere end fysisk placering, er altså forholdsvis ny, -og her til bestemt ikke anerkendt af alle.

Problemet er, at der jo ikke findes en entydig definition af "inklusion". Helt uden omsvøb, så må jeg sgu sige, at det er noget rod.

Så sent om tidligere i dag så jeg eksempelvis en facebook-reklame for et firma ved navn "Inklusiononline.dk", der i deres virksomhedsprofil forklarer, at "De danske skoler fremover skal rumme flere børn med særlige behov...". Som om det nu kun handler om "børn med særlige behov" (og hvad er det lige helt præcist?), og som om det kun er "fremover" (og ikke noget der har været i gang i lang tid...?). -Og ordet "rumme"... bruger nogen stadig det ord? Åbenbart. Det betyder jo noget andet end inklusion - så hvorfor?

Det korte og det lange: Betydningen af ordet "inklusion" kan med held sendes til "rensning", men må jeg anbefale at man ikke overlader opgaven til politikere, der ikke har styr på deres teori. Og ej heller til virksomheder, der har lidt for travlt med regnskaberne til at kigge i faglitteraturen.

Ja, ja, værre er det heller ikke. Jeg er sikkert bare lidt nørd med den slags. 

Hav det godt der ude, og del gerne denne opdaterning.