Nyt mindset eller mere albuerum?

I bevægelsen mod øget inklusion har det længe heddet sig, at der skal nye holdninger til blandt lærerne. Vi har brug for et mere "moderne og mangfoldigt mindset”. Har vi det, så går det nok. Så lærer: Skift. Mindset. Nu!

Min tanke er, at dette både er unødvendigt og uhensigtsmæssigt.

For det første er langt de fleste lærere anerkendende af natur. Der er kun få (eller ingen) facister, homofobe eller racister at finde på de danske seminarier og skoler. Jeg har ikke evidens for dette, men det er mit klare indtryk. Man er, med andre ord, ganske accepterende overfor menneskelig mangfoldighed. Så hvorfor ændre mindset?

For det andet finder jeg det uhensigtsmæssigt at ændre mindset, når det kommer til faglige ambitioner. Kun få sunde og raske mennsker vælger at være lærer pga. løn eller arbejdsvilkår. Man vælger lærerjobbet, fordi man vil opleve undervisningens mirakel. Man vælger lærerjobbet, fordi man har noget vigtigt på hjertet, -noget der er så vigtigt, at man aktivt vælger at bruge sit liv på, at dele dette med børn og unge i udvikling. Så hvorfor ændre mindset?

Det vi har brug for er albuerum, så det allerede tilstedeværende mindset kan udfolde og udvikle sig. Albuerum er i min definition både noget mentalt, noget praktisk og noget økonomisk. Med albuerum kommer de nødvendige, organisatoriske og pædagogiske ændringer meget lettere, end hvis man bestemmer, hvad personalet skal tænke.

Alle skoler, både private og offentlige, skal være mere mangfoldige, uden at alle børn nødvendigvis skal være sammen hele tiden. Men vi når ikke målet ved at lege tankepoliti. Vi når målet ved at respektere, at ting tager tid og at ting koster penge.

Hvad tænker du om det?