Kommentar til interview

Jeg kan fint stå inde for vedhæftede link (link er desværre væk, beklager, red.), selv om det er en stærk forenkling af hvad jeg fortalte journalisten.

...som altid må denne status gerne deles...tak for det.

For det første, så har man i lang tid brugt mange penge (1/3 af budgettet) på at sende børn ud af skolesystemet (ref. Undervisningsministeriet). Dermed har man øget sandsynligheden for, at de ikke får en ungdomsuddannelse, en voksenuddannelse og en chance på arbejdsmarkedet. For nogle børn er det helt klart det bedste at gå i skole "et andet sted" end flertallet, og mange får meget ud af deres segregerede tilbud. Heldigvis.

Der er dog også en del elever, der med de rette ændringer, herunder den rette økonomi, organisering og didaktik, ville kunne blive i det "almene", og dermed få en større statistisk chance for aktiv deltagelse i velfærdssamfundet senere hen. Det er denne, grå-zone-gruppe, som jeg er optaget af.

Det "almene" er i øvrigt ikke (i min forståelse) den traditionelle, klasseopdelte skole, men en mere dynamisk og bredt organiseret skole, hvor det bedste fra den gamle skole mixes med nye tiltag. Dette er en svær øvelse (jf. min metafor om "supertankeren der skal vendes") som tager tid, energi og økonomi. Men den tager vi (igen igen) en anden gang.

For det andet mener jeg bestemt, at "inklusionstanken" (som her sættes i anførselstegn - for gad vide hvad folk efterhånden tror det ord betyder...?) er en positiv ting. Et samfund, hvor vi øger mulighederne for deltagelse for så mange børn som muligt, er bestemt at foretrække frem for et samfund, hvor børn sendes på porten, hvis de ikke opfører sig præcis lige som flertallet.

I relation til ovenstående så jeg en Facebook-kommentar, der lød noget i retning af: "...Det skal ham Alenkær jo sige, for han lever af at promovere inklusion". Sludder. Jeg lever ikke af at "promovere" inklusion. Har man fulgt bare lidt med i medierne den seneste måneds tid må man da have set, at jeg er forholdsvist kritisk i forhold til særligt den hast og de (manglende) resurser, der er involveret i processen. Det forlyder endda, at centralt placerede embedsmænd er lidt bekymrede over mine omfattende taletid i medierne, hvor jeg ikke ligefrem har omtalt inklusionsprocessen i romantiske termer.

Men jeg siger meget om "inklusion", det er rigtigt. -Primært fordi jeg hele tiden bliver spurgt, men også fordi jeg synes at emnet er interessant og vigtigt. Og fordi jeg har set så mange steder, at det kan lade sig gøre!

Det ville da være cool, hvis medierne ville spørge til noget af alt det andet, jeg kører rundt og laver, eksempelvis klasseledelse, supervision, aktionslæring, narrativ team-refleksion osv. Men "inklusion" er hot lige nu, og sådan er det.

Anyways...der kan siges meget, bare ikke på få linjer i et hurtigt interview. Se min hjemmeside hvis du vil have et mere nuanceret billede